Resonans forløb
– Et udviklingsforløb for voksne med ADHD
Resonanskoden Fra ADHD til autenticitet Fra strategi til sandhed, fra uro til resonans.
Voksne med ADHD, et udviklingsforløb med 10 mødedage over et år.
– og et fællesskab, der følger dig hjem til dig selv.
“Resonanskoden” er et udviklingsforløb for voksne, der lever med ADHD.
Her handler det ikke om at passe ind i en diagnose, eller leve under den, men om at finde din egen manglende kode: Til din autenticitet, din resonans, dit lederskab og din retning.
Vejen til lederskab og indre frihed
Vi arbejder med psykoedukation, dannelse og individuelle strategier,
så du kan skabe forbindelse til dig selv, dine relationer og din hverdag. Forløbet bygger på den tanke, at hvert menneske har sine egne egenskaber – og at ADHD blot er én del af livets vilkår sammen med alle de andre udfordringer, livet giver. Men det er langt fra hele sandheden om dig.
Forløbet er bygget op omkring udviklingsprocesser, særligt det personlige lederskab, selvforståelse, menneskekundskab, relationer og relationsdannelse. For vi kan først udvikle os som mennesker i trygge relationer, og herfra skabe strategier og værdier for et liv i nærvær, ansvar og trivsel.
Vi har fokus på det menneskelige: udfordringerne, ønskerne og værdierne. Sammen skaber vi strategier for, hvordan vi kan forædle de ressourcer, der følger med ADHD, og skabe rammer og regler for det, der er udfordrende. Vi deler erfaringer og har et mindre kompendium om ADHD, men det er ikke dét, der skal fylde. Det kan læses hjemme. Igennem forløbet er fokus på selvbevidsthed, retning og ønsker for det gode liv – og på hvordan vi tackler forhindringerne mod sundhed og trivsel.
Øvelser, indsigt og fællesskab
Resonanskoden – et udviklingsforløb for voksne med ADHD
Der vil være et arbejdshæfte, så du kan arbejde videre mellem mødedagene. Vi har en lukket gruppe for holdet, hvor erfaringer deles, og der vil være litteratur, som giver viden om ADHD. Men det er ikke diagnosen, der er i centrum – det er dig og dit liv.
Der vil være opgaver og øvelser mellem møderne – alt sammen for at leve et mere bevidst, autentisk og formålsdrevet liv, skabe dybere relationer og nærme dig de ønsker og drømme, du bærer på for et tilfredsstillende liv.
I bund og grund handler det om at stå ærligt i dig selv – og i hinandens nærvær.
Vi arbejder med:
- Styrker og udfordringer
- Struktur og kreativitet
- Masker, roller og reaktive mønstre
- Fortidens aftryk og dine nære relationer
- Følelser, autenticitet, mod og ærlighed
- Livskraft, krop og balance
- Sårbarhed og styrke
- Venskaber og relationer
- Meditation, ro og fordybelse
- Mening, kald og formål
- Og det vigtigste af alt: at finde hjem i dig selv.
Vi undersøger, vi skriver, reflekterer, mediterer og kontemplerer – og vi deler i et trygt fællesskab.
Vi arbejder med kontakt og nærvær, relationer, drømme og længsler. Vi konfronterer det skjulte, det som smertede, og vi anerkender det, der kan mærkes og føles sandt.
Sammen udvikler vi individuelle programmer til at mestre udfordringerne, så ADHD bliver et livsvilkår, du kan stå stærkere i – og ikke en begrænsning, der holder dig tilbage. Her ligger nøglen til at opdage dine ressourcer, forædle dine værdier og skabe strategier, som passer til netop dig.
Vi bygger et fællesskab, hvor vi lærer af hinanden, støtter hinanden og deler erfaringer, så vejen bliver lettere og mere meningsfuld. For intet heler som ærlig kontakt mellem mennesker.
Hvis du kan mærke, at noget i dig længes…
Hvis du har en stemme indeni, der kalder på mere liv, mere ro, mere kraft, mere sandhed…
Så kom.
Det kræver ingen bestemt erfaring – bare at du er villig til at møde op, vove og være dig selv.
Velkommen i kredsen.
Velkommen hjem.
Det Praktiske
Vi mødes første gang Torsdag den 13 August kl. 10:00–16:00.
Herefter mødes vi én gang om måneden (minus juli og december).
Der vil være opgaver mellem møderne – primært til selvrefleksion og bevidsthed.
Det vil være et kompendie som giver viden og værktøjer, samt prioritets modeller.
Vi opretter en lukket Facebook-gruppe, hvor I kan støtte hinanden, dele jeres erfaringer og få adgang til relevant stof og viden, der understøtter processen.
- Pris for hele forløbet: 21.000 kr.
- Månedlig betaling: 1.900 kr.
Der serveres kaffe, te, vand, frugt – og sødt, salt og knas.
samt sandwich til frokost.
Ring eller skriv, hvis du vil høre mere eller sikre dig en plads.
- 26841084
- Mads@cetu.dk